NYSØ

HISTORIEN OM NYSØ

LENSAFLØSNINGSLOVEN OPLØSTE BARONIET OG NYSØ BLEV FRI EJENDOM

Fra 1671 ses livlig aktivitet en kilometer nord for Præstø. Hestevogne med røde mursten trækkes ud til området, der hidtil har huset græssende kvæg. Opførelsen af Nysø er i gang, og i pergamentskødet 1655 står, at Nysøs første ejer, Jens Lauridsen, nedstammer fra bonden Niels Lauridsen. Slægten var ikke adelig, men Jens’ far, Laurits, bliver borgmester i Præstø og erhverver jorden. Da sønnen Jens arver, kan han – som noget helt nyt – opføre den store gård. Førhen var det forbeholdt adelen at opføre så store gårde, men med enevældens indførelse i 1660 blev det også muligt for almindelige borgere. 

Slægten Stampe har ejet Nysø siden 1800, og fra 1809-1919 fungerede Nysø som hovedsæde i Baroniet Stampenborg. I 1800-tallet kom kunstnere som Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og P.C. Skovgaard hos godsejerparret Christine og Hendrik Stampe. Med lensafløsningsloven 1919 opløstes baroniet, og Nysø blev fri ejendom. I den østlige kavalerfløj indviedes i 1926 museet Thorvaldsen Samlingen på Nysø, som bl.a. fremviser de værker, som Thorvaldsen udførte her i årene 1839-1844. 

Nysø er et af Danmarks tidligste barokke herregårdsanlæg, opført i nederlandsk stil. Øverst på facaden står: ”Gud verre æred. Aar 1673 lod Jens Lauridsen og hans Hustru Barbara Wilders dette bygge”.